1 Generelt
1.1 Websitet ejes og drives af Scandic Hotels AB (”Scandic”). Når du benytter websitet, accepterer du de til enhver tid gældende vilkår. Vilkårene gælder for hele din anvendelse af websitet.
1.2 Scandic er berettiget til at tilføje, ændre eller forbedre oplysningerne på websitet. Scandic forbeholder sig til enhver tid ret til at ændre, tilføje eller slette hele eller dele af websitet. Hvis du fortsætter med at anvende Scandics website efter meddelelse om ændringer på denne side, godkender du dermed ændringerne.
1.3 Særlige vilkår gælder for Scandics gæsteprogram og reservationer.
2 Immaterielle rettigheder
2.1 Alt indhold på dette website er beskyttet af ophavsret, varemærkeret, patenter eller andre immaterialretlige rettigheder. Det materiale, der offentliggøres på websitet, tilhører, medmindre andet angives, Scandic, selskaber i Scandic-koncernen eller deres licensgivere.
2.2 Det er tilladt at udskrive enkelte sider fra websitet. Det ikke tilladt at kopiere, gengive, offentliggøre, uploade, sende, overføre eller distribuere materiale eller information på websitet uden forudgående skriftligt samtykke fra Scandic.
