Spørgsmål om Scandic Friends? Du er det rette sted! Hvis du ikke kan finde det, du leder efter, så tøv ikke med at kontakte os – vi er her for at hjælpe!

Hvordan bliver jeg medlem af Scandic Friends?
Hvad er et medlemsår?
Et medlemsår er en periode på 12 måneder, der starter den dag, du bliver medlem af Scandic Friends, og slutter ét år senere på den sidste dag i samme måned. Hvis du for eksempel blev medlem d. 12. maj 2024, er dit første medlemsår perioden fra 12. maj 2024 til 31. maj 2025. Det næste medlemsår starter derefter d. 1. juni 2025 og slutter d. 31. maj 2026. I det efterfølgende medlemsår ser vi på de kvalificerende point og overnatninger, som du har optjent i løbet af det igangværende medlemsår. Når året slutter, udløber disse point og overnatninger.
Hvordan bliver jeg opgraderet til et nyt niveau?
Du når næste niveau ved at optjene point i løbet af dit medlemsår. For at nå Good Friend (Level 2) skal du have 5.000 point/medlemsår, Close Friend (Level 3) 10.000 point/medlemsår, Dear Friend (Level 4) 25.000 point/medlemsår, Loyal Friend (Level 5) 100.000 point/medlemsår, True Friend (Level 6) 250.000 point/medlemsår og Best Friend (Level 7) 400.000 point eller 100 nætter per medlemsår. Husk, at du altid kan bruge dine point uden at det påvirker dit niveau.
Hvorfor er jeg blevet nedgraderet?
Du nedgraderes, hvis du ikke opnår de point, der kræves for et niveau i løbet af dit medlemsår. Du kan kun nedgraderes ét niveau per medlemsår. Husk, at du altid kan bruge dine point uden at det påvirker dit niveau.
Hvor længe beholder jeg mit niveau?
Al op- og nedgradering sker med udgangspunkt i dit medlemsår. Et medlemsår starter den måned, du først blev medlem af Scandic Friends og gælder i 12 måneder. Når du når et højere niveau, får du det med det samme og beholder det i det indeværende medlemsår samt det næste medlemsår.
Hvordan ved jeg, hvilket venskabsniveau jeg har, og hvordan jeg når det næste?
Hvordan identificerer jeg mig som medlem?
I Scandic-appen finder du dit medlemskab, det er også muligt at logge ind på Mine Sider på nettet og vise det på hotellet for at få dine fordele.
Jeg har glemt mit password. Hvordan logger jeg på?
Hvorfor får jeg ingen e-mails fra Scandic Friends?
Kontroller dine kontaktoplysninger på Mine Sider. Du kan også kontakte vores medlemsservice, så hjælper vi dig.
Jeg ønsker ikke at modtage e-mails fra Scandic Friends. Hvad gør jeg?
Klik på linket “Afmeld abonnement” i næste mail, så bliver du afmeldt.
Hvordan kan jeg kontakte Scandic Friends medlemsservice?
Du kan sende os en e-mail via memberdk@scandichotels.com eller ringe til os på +45 33 48 04 01.
Hvordan opsiger jeg mit medlemskab?
Send en mail til memberdk@scandichotels.com med en skriftlig anmodning om at afslutte dit medlemskab.
Hvordan ser jeg min pointsaldo?
Hvordan optjener jeg point?
Du kan optjene point på mange forskellige måder. Når du overnatter hos os, optjener du point på alt, hvad du tilføjer til værelsesregningen (værelsespris, mad og drikke). Bemærk, at opholdet skal være pointkvalificerende. Du kan også optjene point ved at få et Scandic Friends Mastercard eller optjene point via vores partnere. Der er to typer point – kvalificerende (som du optjener, når du bruger penge på Scandic) og ikke-kvalificerende (som du optjener f.eks. via Scandic Friends Mastercard eller partnere). Med kvalificerende point kan du stige til næste niveau.
Hvordan bruger jeg mine Scandic Friends-point?
Hvor længe gælder mine point?
Hvordan kan jeg finde ud af, om nogle af mine point er ved at udløbe?
Du vil modtage besked om point, der er ved at udløbe, gennem vores Scandic Friends-e-mails. Information om dine point er også tilgængelig på Mine Sider.
Hvordan optjener jeg kvalificerende point?
Hvordan optjener jeg point for mit værelse i en gruppebooking?
Hvis prisen kvalificerer til point, og dit medlemskab er registreret, optjener du point for værelsesprisen, men ikke for andre køb foretaget under opholdet. Særlige betingelser kan gælde for visse gruppebookinger.
Jeg boede på et af jeres hoteller, men kan ikke se mine optjente point. Hvorfor?
Tjek først, om dit ophold kvalificerede til point – se vores vilkår og betingelser her. Bemærk, at det kan tage op til 10 dage efter opholdet, før dine point vises. Hvis du mangler point, kan du udfylde denne formular for manglende point.
Hvilke fordele får jeg som medlem af Scandic Friends?
Har jeg medlemsrabat på værelsesbookinger, og hvordan fungerer det?
Ja! Som medlem af Scandic Friends får du altid vores bedste værelsespriser. Du ser dem direkte på vores hjemmeside, og for at booke logger du ind på din medlemsprofil eller angiver dit medlemsnummer i bookingen. Du kan booke dine medlemspriser på alle vores offentlige priser (Full flex, Change og Best price). Er du ikke allerede medlem, kan du blive det samtidig med, at du booker hotelværelse.
Hvordan fungerer bonusnætter?
En bonusnat er et hotelophold, som du kan booke med de point, du har optjent som medlem. Du kan reservere en bonusnat op til et år i forvejen. Med Scandic Friends giver højere medlemsniveauer dig større adgang til bonusnætter, og du kan også booke en bonusnat med en kombination af point og kontanter. Selvom du ikke optjener point for en bonusnat betalt udelukkende med point, kan du stadig optjene point under dit ophold. For eksempel vil du optjene point, hvis du spiser i vores restaurant og får regningen tilføjet til dit værelse.
Kan jeg foretage en booking med medlemsrabatten over telefonen?
Vores Friendly-priser er udelukkende tilgængelige på vores hjemmeside. Vi kan dog hjælpe dig med at booke Full Flex-prisen over telefonen eller på hotellet.
Hvordan optjener jeg point hos Scandic Friends partnere?
Hvordan bruger jeg min rabat på mad og drikke?
Afhængigt af dit medlemsniveau får du enten 10 % eller 15 % rabat på mad og drikke i weekenden (fredag-søndag) og på helligdage. Rabatten kan også gælde i særlige kampagneperioder. Vis dit medlemskab, når du foretager dit køb. Læs mere om rabatten her.
Hvordan bruger jeg min restaurantvoucher?
Afhængigt af dit medlemsniveau får du en restaurantvoucher pr. nat ved check-in. Du kan bruge den på mad og drikkevarer (eksklusive spiritus) under dit ophold. Du kan også vælge at optjene ekstra point i stedet for at modtage en voucher. Læs mere om voucheren her.
Hvordan vælger jeg point i stedet for en restaurantvoucher?
Hvis du er på et medlemsniveau, hvor en af fordelene er en restaurantvoucher, kan du vælge at få point i stedet for voucheren. Dette er perfekt, hvis du for eksempel ikke har tid til at besøge vores restaurant! Du træffer valget hver gang, du tjekker ind, ved at informere receptionen. Dit valg gælder for hele opholdet og kan ikke ændres efterfølgende eller under opholdet. Hvis du bor flere nætter i træk, kan du ikke vælge point for nogle nætter og en voucher for andre.
Hvordan bruger jeg mine point i en Scandic Friends Shop?
Besøg vores Scandic Friends Shop for at få yderligere oplysninger om brugen af point i shoppen, returneringsprocedurer og kommunikation med shoppens kundeservice.
Hvordan fungerer det?
Du kan betale med point i restaurant, bar og shop, når du bor hos os. Sæt blot dine køb på din værelsesregning i stedet for at betale direkte. Du kan også vælge at delbetale din værelsesregning med både point og penge.
Hvad er mine point værd for køb på hotellet?
Du kan nemt beregne, hvad dine point er værd! 1 SEK svarer til 60 point (1 EUR = 630 point, 1 NOK = 60 point, 1 DKK = 84 point, 1 PLN = 144 point). Med andre ord, hvis du køber noget for 50 SEK, betaler du 3000 point (beregning: 50x60=3000). Bemærk, at disse eksempler gælder for køb på hotellet; en anden omregningsmodel gælder for bonusnætter.
Kan alt på hotellet betales med point?
Du kan bruge dine point på de fleste varer i vores shop og på næsten alle køb i restaurant og bar. Den eneste undtagelse er stærk spiritus, som ikke kan købes med point i Sverige, Norge og Finland på grund af lokal lovgivning.
Optjener jeg point for de varer/mad, jeg betaler med point?
Nej, du optjener ikke point for varer/mad, du betaler med point. Hvis du derimod vælger at delbetale med point og penge, optjener du point for den del, du betaler med penge.
Hvornår blev nye Scandic Friends lanceret?
Ændres mit niveau i nye Scandic Friends?
Hvor længe beholder jeg mit niveau?
Som i det gamle program vil du blive evalueret i slutningen af dit medlemsår og enten blive opgraderet, nedgraderet eller forblive på samme niveau baseret på dine niveaupoint og overnatninger.
Hvad sker der med mine point, der overføres til nye Scandic Friends?