-
-
-
-
-
Oslo har en enestående beliggenhed ved en fjord med nem adgang til den skønne natur. Hovedstaden har en masse at tilbyde, hvad angår kultur, historie og natteliv. Hovedattraktioner i Oslo omfatter Vigeland Skulpturpark, Operahuset, Holmenkollen Skihopbakke og Vikingeskibsmuseet. Du vil helt sikkert finde et hotel, som passer perfekt til dit ophold blandt vores udvalg af hoteller i Oslo.
Bergen er pakket med historie og traditioner og har formået at bevare den lille bys charme og atmosfære. I dag tilbyder byen en spændende blanding af natur og kultur med hovedattraktioner, som omfatter Bryggen hanseatisk værft, Fiskemarkedet, Fløibanen kabelbane, Fantoft stavkirke og et omgivende landskab med bjerge og fjorde, inklusive de smukke Hardangerfjord og Sognefjord.
Alta er en af de nordligste byer i Norge og den største by i Finnmark. Det er let at komme hertil, da lufthavnen ikke ligger langt fra byen. Alta tilbyder natur og aktiviteter i verdensklasse.
Fagernes ligger i Valdres i Nord-Aurdal kommune ud til Strandefjord. Beliggenheden midt mellem det østlige og vestlige Norge gør Scandic Valdres til det perfekte stoppe- eller mødested for rejsende, og Valdres er værd at aflægge et besøg under din rejse.
Førde er en kommune i Sogn og Fjordane amt i Sunnfjord-distriktet. Byen tilbyder en fantastisk blanding af natur og kultur og er kendt for Førde Internasjonale Folkemusikkfestival, som finder sted hver sommer. Der er pragtfulde fjorde og et dramatisk landskab i området. Vandreture byder på en vidunderlig udsigt over bjerge, fjorde og gletsjere. I nærheden finder du mere end 100 søer og 10 floder, alle med store fiskebestande, som tiltrækker tusinder af amatørfiskere hvert år. Vores hotel i Førde ligger i midten af byen med kort afstand mellem hovedattraktioner, hvilket gør endagsture til gletsjerne, fjordene og øerne nemme.
Hamar ligger ved bredden af søen Mjøsa - Norges største indlandssø. Området har et rigt kulturliv og historiske landemærker. Besøg Hamar Domkirke, den olympiske arena Vikingskipet og det gamle bryggeri ved Løten. Hamar er perfekt for fiskeri, vandreture, svømning eller cykelture. Vores hotel i Hamar ligger i rolige omgivelser, skønt byens centrum er inden for gåafstand.
Byen Hammerfest er en af de nordligste byer i verden. På grund af dens strategiske beliggenhed og fremragende havn har Hammerfest længe været en vigtig mellemstation for skibsfart, fiskeri og arktisk jagt. Hammerfest skrev sig ind i historiebøgerne i 1890, da Europas førte elektriske gadebelysning blev installeret i byen. Vores hotel i Hammerfest er et godt udgangspunkt til at tage færgen langs "Bygderuta" (landsbyruten) til en af naboøerne, eller tage "Sikksaksveien" (zigzagvejen) op til bjerget Salen og nyde den imponerende udsigt. Fra vores hotel i Hammerfest, kan du også tage på dybhavsfiskeri eller besøge det indfødte samerfolk. Vores hotel i Hammerfest er det perfekte overnatningssted, mens du udforsker denne smukke og nordlige destination.
Harstad har en smuk beliggenhed ved vandet på den store ø Hinnoya. Bo på vores hotel i Harstad, og besøg badelandet Grottebadet, som ligger i et bjerg i det centrale Harstad. Badelandet er en populær familieattraktion, og det samme er de nemme cykelruter med meget lidt trafik. Lær mere om vikingerne i Trondenes historiske center, eller tag på en endagstur til Lofoten. Vores hotel i Harstad ligger centralt, tæt på havnen og havnefronten.
Hønefoss er en dejlig by i Ringerike, som opdeles af elven Begna og Hønefossen vandfald, som kan ses fra byens bro. Byen blev grundlagt på den nordlige side af Hønefossen og elven, men på grund af den moderne udvikling og brande i byens nordside, er sydsiden løbende blevet udviklet. Søndre Torv syd for elven Begna anses nu som byens centrum. Hønefoss er et trafikknudepunkt i det østlige Norge med gode transportforbindelser til Oslo, Drammen, Bergen, Oslos lufthavn Gardermoen og Gjøvik. Hønefoss ligger også langs jernbanelinjen Bergensbanen fra Oslo til Bergen, og motorvej E16 går gennem byen. Hønefoss ligger i idylliske omgivelser med Tyrifjorden og Krokskogen lige uden for byen.
Honningsvåg ligger ved en bugt på den sydøstlige side af den store ø Magerøya, bare 34 km fra det berømte Nordkapplateau og dets besøgscenter. Honningsvåg er en anløbshavn for krydstogtskibe, og det isfri hav er vigtigt for mange fiskebanker på øen. Så hvorfor ikke besøge Skarsvåg, mens du er i Honningsvåg. Denne fortryllende fiskerlandsby er den nordligste i Norge og rent faktisk i hele verden! Du kan endda besøge Nordkapplateauet; rejsen går gennem noget af det mest naturskønne landskab i verden. Den eventyrlystne vil måske endda besøge det "virkelige" Nordkapplateau, Knivsjelodden, en vandretur på 18 km. Under de rette forhold kan du endda være så heldig at se Aurora Borealis, eller nordlyset, og om sommeren kan du opleve midnatssolen. Vores hotel i Honningsvåg er det perfekte sted til at opdage og opleve denne eksotiske og spændende destination.
Byen Karasjok ligger i hjertet af det norske Lapland, 18 km fra den finske grænse, og et ophold på vores hotel i Karasjok er et naturligt stoppested på vej til Nordkapplateauet. Byen er hjemsted for det indfødte samerfolk, hvis rige kultur og traditioner kan opleves ved at besøge nogle af deres vigtigste institutioner, som ligger her. Landskabet kan kun beskrives som bemærkelsesværdigt med et fantastisk farvespektrum. Under de rette forhold vil du måske endda se nordlyset danse hen over vinterhimlen. Du kan desuden opleve 60.000 rensdyr i løbet af efteråret og vinteren, besøge en samerfamilie eller prøve en tur ned ad bjerget på en slæde trukket af rensdyr. Vores hotel i Karasjok er det perfekte overnatningssted, mens du udforsker denne eksotiske destination.
Den nordlige by Kirkenes er en vigtig havn og handelsstation. Det er alle tiders sted til at opleve midnatssolen samt Aurora Borealis - bedre kendt som nordlyset. Kirkenes er alle tiders udgangspunkt, hvis du er naturentusiast. Herfra kan du besøge nordkapplateauet, 3-grænsemærket, hvor Norge, Finland og Rusland mødes, eller udforske nationalparken "Øvre Pasvik Nasjonalpark" I parken kan du se bjørne, ulve og fugle. Du kan endda besøge Grænsemuseet, sejle ud på en kongekrabbesafari, besøge hulen Andersgrotta, slædehundekenneler eller tage på en tur med en flodpram i grænselandet. Vores hotel i Kirkenes er det perfekte overnatningssted, hvis du vil opleve og opdage denne eksotiske destination.
Kristiansand har en ideel beliggenhed om sommeren med dets maleriske kystlinje, hvide træhuse og talrige festivaler. Byen er også populær blandt børn i alle aldre på grund af Dyreparken, Kaptein Sabeltanns sørøverlandsby og badelandet Aquapark. Vi har to hoteller i Kristiansand - et ved byens strand og et i byens centrum. Vores hotel i Kristiansand, Hotel Scandic Kristiansand Bystranda, er især velegnet til børnefamilier.
Det er ikke uden grund, at Lonely Planet har udnævnt Lofoten som verdens smukkeste øgruppe. Lofoten er omgivet af majestætiske bjerge, der tårner sig op over hvide sandstrande, og folk fra hele verden er faldet for denne destination. Lofoten tilbyder aktiviteter for alle: fiskeri, vandreture i bjergene, surfing i verdensklasse, off-piste-ski og hvalsafarier – for blot at nævne nogle stykker. I Lofoten har du også det perfekte udgangspunkt for at se nordlyset eller ’aurora borealis’, som det også kaldes. Gå ikke glip af klipfisk (tørret og saltet fisk), som er en lokal delikatesse og hovedingrediensen i mange lækre lokale retter. Vores 3 hoteller i Lofoten tilbyder et perfekt udgangspunkt, når du skal udforske denne destination, samt behagelig indkvartering og en prisvindende morgenbuffet.
Mo i Rana ligger syd for den nordlige polarcirkel og er kendt for Arctic Circle Raceway, Norges største racerbane. Sportsfiskeri, udflugter til huler og gletchere eller vandreture i bjergene samt flere kulturelle oplevelser er nogle af de sjove ting, du kan foretage dig. Når du bor på vores hotel i Mo i Rana, har du alletiders udgangspunkt for at se vinterens nordlyset eller stå på ski i det nærliggende alpinresort. Vores hotel ligger centralt i Mo i Rana.
Indre Østfold er et mangfoldigt område mellem Oslo og grænsen til Sverige. Området har masser af tilbud til naturmennesker. Her finder du uspoleret natur, og du kan vandre, cykle, sejle kano, samle svampe og bær eller tage på fisketur. Byerne Askim og Mysen har et komplet udvalg af shoppingmuligheder, natteliv og aktiviteter til travle besøgende. Tæt på E18 mellem Askim og Mysen ligger Brennemoen.
Narvik ligger smukt ved Ofotfjorden og byder på fantastisk, uberørt natur og vildmarksoplevelser. Fjorden er perfekt til fiskeri, og om vinteren frister skibakkerne - og giver en fantastisk udsigt over fjorde og fjeld. Andre aktiviteter i området består fx af vragdykning, cykling, og besøg til Polar Park, hvor du kan opleve bjørne, fjeldræve, los, ulv, jærv og elg. Gå ikke glip af nordlyset om vinteren, safari om sommeren, eller 5000 år gamle helleristninger, som du kan se her. Vores hotel ligger centralt i Narvik, og har en fantastisk udsigt.
Sandefjord er en moderne by, som ligger 120 km syd for Oslo. Byen har en interessant historie, smuk natur og forskellige kulturelle begivenheder. Når du bor på vores hotel, kan du nyde godt af alt det, byen har at byde på: 116 øer og holme, 150 km kystlinje og strande, bugte og klinter, og her finder du spor af vikingekolonier, der er 1000 år gamle. Vores hotel i Sandefjord ligger inden for gåafstand af den smukke natur og tæt på centrum.
Sortland er den perfekte destination, hvis du søger ekstraordinære naturoplevelser. I havneområdet omkring Sortland findes hele 6 hvalarter, så du har mange muligheder for at se de imponerende havdyr lege i det mørkeblå arktiske vand. Sortland ligger på den smukke øgruppe Vesterålen og byder på fantastiske oplevelser for vores gæster, der søger storslået natur med majestætiske fjelde og fjorde, hvide sandstrande og havet i nærheden. Her findes masser af hvaler, og området er et paradis for vandrere. Hvis du kigger op mod himlen på en mørk vinteraften, har du gode chancer for at se det spektakulære nordlys danse over himlen. Vores hotel i Sortland er det perfekte udgangspunkt, når du skal udforske denne spændende destination med behagelig indkvartering og en prisvindende morgenmadsbuffet.
Stavanger er en smuk, norsk kystby, som er præget af historie, indhyllet i smukke omgivelser, og som er hjemsted for et af de mest udadvendte og venlige folk i landet. Den er unik på grund af dens varierede og imponerende natur. Disse omfatter den berømte Lysefjorden, Solastranda og klippeformationerne Preikestolen og Kjerag. Byen byder også på gode shoppingmuligheder og førsteklasses restauranter. Du vil helt sikkert finde et hotel, som passer perfekt til dit ophold blandt vores udvalg af hoteller i Stavanger!
Den arktiske hovedstad, Tromsø, er omgivet af et smukt landskab med fjelde, fjorde og øer, og det er let at komme til byen med bil, så du kan udforske naturen i dit eget tempo. Gå ikke glip af det pulserende natteliv i Tromsø og byens store udvalg af restauranter!
Trondheim er en livlig universitetsby og berømt for den gotiske Nidaros domkirke. Med hensyn til kulturelle oplevelser bør du ikke gå glip af festivalen Olavsfestdagene. Udendørsaktiviteter som f.eks. fiskeri, vandreture, cykelture eller golf er populære ligesom shopping og spisning på nogle af restauranterne i det moderne område Solsiden. Vores hoteller i Trondheim ligger i selve hjertet af byen, i Solsiden, Nidelven, Bakklandet og lige ved siden af Lerkedal Stadion.