Eva samlede børnene og testede vores handicapvenlige værelser
Pierre Ulrichsen fra Jyllinge måtte helt uventet aflive sin kun 4-årige hund Anton. Scandic Sønderborg lagde hus til den glædelige begivenhed, da Pierre og familien hentede deres nye hund – en 8-uger gammel springer spaniel ved navn Holly.
Ny hund og jagtbuddy
Familien Ulrichsen har altid haft hund, og er glade for det ekstra liv og kærlighed, som et firbenet familiemedlem giver. Derfor var det en sorg, da deres flatcoated retriever Anton pludselig måtte aflives, efter at have spist en arbejdshandske der satte sig fast i mavetarm systemet.
Pierre og hustru Pia var ikke i tvivl om, at de gerne ville have en ny hund i huset. Da Pierre er en ivrig jæger i sin fritid faldt valget på en springer spaniel fra en kennel i Aabenraa, som en af Pierres jagtkammerater havde købt hund hos og var meget tilfreds med.
”Med den rigtige træning kommer Holly til at blive min gode jagtbuddy og hjælper, når jeg skal på fuglejagt”, fortæller Pierre med et forventningsfuldt smil.
Med hund på hotel
Tirsdag den 2. august kørte Pierre, Pia og deres voksne datter Mie mod Aabenraa, hvor de hentede Holly og derefter tjekkede de ind på Scandic Sønderborg.
”Vi har boet på hotel mange gange med vores hunde gennem årene, men opholdet i Sønderborg var en perfekt oplevelse som hundeejer på grund af de store grønne områder ved hotellet og skoven lige bagved. Vi skiftes til at række Holly ud af vinduet, så en af os kunne tage imod og få hende til at tisse på græsset udenfor”, griner Pierre.
”Holly fik meget opmærksomhed fra de andre gæster på hotellet, særligt fra en gruppe unge der skulle sejle regatta, som kom farende i flæng og ville klappe hende”.
Personalet på hotellet var også meget opmærksomme på os og hvalpens velbefindende, så da vores datter Mie blev på værelset med Holly mens vi spiste middag på restauranten, løb tjenerne frem og tilbage med mad til værelset. Det var en sjældent god oplevelse i restauranten med meget nærværende personale. Vi fik hvide asparges med rejer til forret, steak til hovedret og en lækker rabarbersuppe med hvid chokoladeis til dessert”, fortæller Pierre.
Holly er nu blevet 11 uger og stortrives i huset i Jyllinge, hvor alt bliver undersøgt og afprøvet. ”Vi er så glade for hende og så har hun ikke spist alle vores sko – endnu i hvert fald”, smiler Pierre.